Musiklæreruddannelse i Danmark: Faglighed og professionalisering

Orientering om seminarieprojektet (SEMUS): Spørgeskemaundersøgelsen

Vi er interesseret i at se, hvordan seminariernes musiklærere tænker om deres virksomhed som uddannere af vordende lærere i musik i folkeskolen. Det er specielt deres tænkning og opfattelser i relation til liniefaget musik, vi er interesseret i. Hvad er det for en "habitus", der karakteriserer deres professionelle tænkning og virksomhed?

Problemstilling: Seminariemusiklæreres egen (personlige, professionelle) opfattelse af, hvordan liniefagsuddannelsen i musik bør være m.h.t. dens studieindhold, undervisnings- og studieformer, eksamen (herunder bacheloropgaven) samt liniefaget set i forhold til læreruddannelsen som helhed.

Vi har udformet et temmelig omfattende spørgeskema til belysning af denne problemstilling. Spørgeskemaet blev besvaret elektronisk i perioden februar til april 2004.

Skemaet udsendtes til alle seminariemusiklærere, som var fastansat som adjunkt, lektor eller studielektor pr. 1.1. 2004. Det var der 69 lærere, der var. Af disse fik vi 55 gyldige skemaer retur. Det giver en svarprocent på ca. 80 %. Det anser vi for meget tilfredsstillende i betragtning af tidskravet til besvarelsen, og det må anses for yderst repræsentativt. For god ordens skyld skal det jeg nævnes, at undersøgelsen var anonym.

Spørgeskemaet var opdelt i 5 afsnit vedrørende

(1) Indholdet i liniefaget musik m.h.t. det praktisk-musikalske, det musikteoretiske og det musikdidaktiske hovedområde.

(2) Undervisnings- og studieformer i liniefaget, herunder undervisningspraktikkens placering m.m.

(3) Eksamensindhold og eksamensformer, herunder bacheloropgavens funktion.

(4) Liniefaget i forhold til læreruddannelsen som helhed, herunder antal liniefag, forholdet mellem liniefag og de pædagogiske fag og lærerprofessionens faglige grundlag.

(5) Rammebetingelser generelt og lokalt. Opfattelse af bestemmelser for faget og uddannelsen, betingelser og faciliteter på eget seminarium, behov og mulighed for efter- og videreuddannelse.

(6) Oplysninger om baggrund, herunder uddannelse m.m.

Besvarelserne er behandlet 1) kvantitativt (spørgsmål med svarmuligheder som eksempelvis en vægtning i forskellige grader), 2) kvalitativt (spørgsmål med svarmuligheder i form af fritekst og kommentarfelter) samt 3) relationelt (forskellige spørgsmål og forskellige typer af spørgsmål sat i forhold til hinanden).

 
 Eksempel på grafisk fremstilling fra materialet: